Danmarks Indsamling foregår én gang om året og er 12 humanitære organisationer og DR, der sammen med resten af Danmark samler ind for at hjælpe med at nå FNs verdensmål i nogle af verdens fattigste lande. Indsamlingen foregår netop nu og kulminerer i et stort indsamlingsshow på DR1 lørdag den 2. februar. I år er temaet at styrke verdens udsatte piger.
Audi hjælper også med indsamlingen, og derfor kan man i løbet af TV-showet bl.a. vinde den nye Audi A1, en Audi A3, en Audi A4 Avant, en Audi Q2 eller den nye Audi Q3.
For at deltage i lodtrækningen om at vinde en Audi, skal man sende en SMS til 1212 eller ringe på et specifikt telefonnummer. Man skal samtidig skrive en bestemt kode i SMS'en afhængigt af, hvilken bil man ønsker at vinde. Når man SMS'er eller ringer, bidrager man samtidig med 150-200 kr. til Danmarks Indsamling afhængigt af, hvilken bil man ønsker at vinde. Det er dog først muligt at SMS’e eller ringe, når de enkelte lotterier nævnes i TV-showet.
Læs mere om de Audi modeller, man kan vinde, samt mere præcist om hvordan man deltager i lodtrækningen: www.audi.dk/danmarks-indsamling
Læs mere om Danmarks Indsamling: www.danmarksindsamling.dk
Læs mere om FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, hvor Danmarks Indsamling arbejder for målene Afskaf Fattigdom, Stop Sult, Sundhed og Trivsel, Kvalitetsuddannelse samt Rent Vand og Sanitet: www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene
_______________